
Silva Life
Silva Life kurset foregår i en inspirerende cocktail af motiverende oplæg med fokus på praktisk anvendelse, afslappende mentale øvelser hvor teknikker indlæres og afprøves samt spørgsmål-svar runder hvor flere muligheder diskuteres.
Silva Life kurset løber over to dage á ni timer og indeholder en række spændende mentale øvelser, der hver især hjælper dig til at integrere essentielle livsfærdigheder. Kurset er åbent for alle og kræver kun nysgerrighed og en villighed til at lære og træne.
På grund af de afslappende mentale øvelser hvor du effektivt giver slip på stress og spændinger og lader kroppen hvile og restituere, er du sædvanligvis fyldt med energi og positivitet efter kurset:
Lær af slappe dybt af – hurtigt
Denne øvelse er fundamentet for alle de andre øvelser. Her lærer du at slappe af både mentalt og fysisk. Resultatet er at du altid, uanset hvor du er henne, kan komme helt ned på blot nogle få minutter (slut med skadelig stress). Teknikken bliver yderligere trænet og forstærket i løbet af resten af kurset, så du går hjem med et yderst effektiv værn mod stress.
Lær at falde i søvn, sove bedre og vågne og være frisk og veloplagt
I denne øvelse lærer du hele fire stærke teknikker; at falde i søvn når som helst og hvor som helt (aldrig mere søvnløs), at vågne op uden vækkeur og være frisk og veloplagt (start dagen med energi), at kunne lade op ved at slappe af nogle få minutter (effektiv powernap) og at bruge dine drømme til at få kreative indput med (flere ideer og løsninger).
Lær at tænke mere visionært og bruge mentale værktøjer til bedre indlæring og hukommelse
Her lærer du at lokalisere og bruge din mentale skærm til visualisering og forestilling, to vigtige funktioner af genialitet (bliv en endnu bedre problemløser). Undervejs lærer du at en effektiv strategi til mere effektiv læring og bedre resultater til eksamen. Samtidig lærer du at bruge mentale billeder til at huske bedre med (bedre hukommelse uanset alder).
Lær at sætte mål på en mere kreativ måde der giver bedre resultater
På dette tidspunkt af kurset introducerer vi målsætning og kreativ visualisering som et redskab til at få tingene til at ske (få mere handlekraft og bedre resultater). Vanekontrol handler om hvordan du bruger teknikken til at ændre belastende vaner som rygning og overspisning m.m. (bliv sundere og lev længere).
Lær at TÆNKE STORT og få større indsigt og resultater
I denne øvelse bruger vi vores fantasi, forestillingsevne og intuition til at gå fra det mindste til det største (verdens bedste måde at træne intelligens på). Dette sætter din egen væren i perspektiv og giver en fantastisk ro og indsigt.
Lær at bruge dine kreative og intuitive ressourcer bedre
Her fuldender du dit Silva Life kursus ved at opbygge et indre laboratorium (dit eget indre arbejdssted som du selv udstyrer og indretter). Dette er en idé inspireret af geniet Albert Einstein. Dette er en af de mest anvendelige og derfor også mest brugte Silvateknikker overhovedet.
Til sidst laver vi en øvelse, som for de fleste er en stærk bekræftelse på hvor meget du faktisk har lært på bare to dage. En øvelse som vil kunne gøre en positiv forskel i dit liv – hver eneste dag fremover…